Staten Californien strækker sig over næsten 1.000 km. og svarer arealmæssigt til 3/4 af hele Frankrig!
90% af amerikansk vinproduktion foregår i Californien. En produktion der alene i Californien er større end den samlede australske vinproduktion. Californien er i sig selv faktisk det 4. største vinland efter Frankring, Italien og Spanien.
Vin og druesorter
Indtil slutningen af 1980'erne, var de dominerende druesorter, dem der kendes fra Bordeaux, med Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon som de vægtigste og vigtigste. Da vine fra den nye verden desuden primært er varietal-vine, dvs. vine udelukkende lavet på en enkelt druesort, begyndte det efterhånden at kede forbrugeren og vinsalget faldt. Nye fragmenter udsprang, deraf de berygtede Rhône Rangers og Cal-Ital, der henholdsvis lavede vin på druesorter fra Rhône og italien. Pludselig blev vin på Syrah, Viognier, Sangiovese og Pinot Grigio at finde på vinhylderne i de gode vinbutikker - for slet ikke at glemme Pinot Noir.
De mest udbredte druesorter i dag er:
- Cabernet Sauvignon
- Chardonnay
- Pinot Noir
- Sauvignon Blanc
- Syrah
- Zinfandel
I dag er flere og flere producenter begyndt at lave vin efter europæisk forbillede. Det er kølig og kompleks vin, i modsætning til den typiske stil fra den Nye Verden, der er frugtdrevet. Det stabile og varme klima garanterer, at druerne altid kan modnes, men også overmodnes. Det bringer frugten frem og den mineralske stil tilbage. Dernæst giver det en naturlig høj alkoholstyrke, der typisk ligger over 13,5%. Ydermere er malolaktisk gæring og brugen af fadlagring meget udbredt, hvorfor en Chardonnay altid vil være stilmæssigt langt fra en fransk chablis.
Historie
Der har været dyrket vin i Californien siden det 18. århundrede. De første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. Vinen skulle, som så mange andre steder, benyttes til religiøse formål. Vinstiklingerne kom fra Mexico og var efterkommer af den blå drue, som den blev kaldt. Senere gik den under navnet missionærdruen. Det var den dominerende sort helt frem til det 19. århundrede.
Næste fremskridt kom sammen med den store guldfeber i midten af det 19. århundrede. Det bragte en sand strøm af nybyggere til landet, fra alle verdenshjørner. Det skabte en stor efterspørgsel efter vin. Denne nye efterspørgsel skabe et helt nyt vinmarked, der opblomstrende i det nordlige Californien omkring Sonoma County og Napa, der i dag er de to vigtigste vinregioner. Samtidig blev nogle af Californiens ældste vinproducenter grundlagt, herunder Charles Krug Winery, Buena Vista Winery, Inglenook Winery og Schramsberg Vineyard.
I slutningen af det 19. århundrede nåede den frygtede phylloxera til Californien. Vinstokkene døde, vinmarkerne blev destrueret og en stor del af de mindre producenter måtte dreje nøglen om. Da vinpesten ramte Californien et godt stykke tid efter den havde hærget Europa, var kuren med podning kendt. Vinmarkerne blev forholdsvist hurtigt reetableret og samtidig benyttede de californiske landmænd chancen til at udvide produktion og plante nye og bedre sorter. I starten af det 20. århundrede var der således omkring 300 druesorter i spil på de omkring 800 vingårde. I perioden 1920-1933 blev der indført et spiritusforbud. I denne periode blev fremstilling og salg af alkohol forbudt. Vinmarker og kældre skulle destrueres. Kun de producenter, der kunne omstille sig til en alkoholfri produktion, eller levere til kirken, overlevede. Da forbuddet ophørte, var der kun 130 vinproducenter tilbage. Den californiske vinproduktion var nu to gange blevet slået tilbage til start, indenfor et halvt århundrede.
Herefter tog det lang tid at genetablere den californiske vinindustri. I 1960'erne var californisk vin primært synonym med sød portvinsagtig vin, lavet på carignan og Thompson Seedless druesorterne - der i dag for det meste bruges til rosiner. Stille og roligt blev der dog opbygget en kreds af ambitiøse vinmagere, som fokuserede på kvalitet gennem de nyeste fremstillingsmetoder. Den støt stigende kvalitet, som staten kunne præstere, begyndte at give genlyd udenfor Californien og for alvor på verdenskortet efter den legendariske Pariser-smagning i 1976. Her slog to vine fra Napa topvine fra Bordeaux og Bourgogne af pinden, som både dengang og i dag, regnes for nogle af verdens absolut bedste vine.
Judgment of Paris var en blindsmagningskonkurrence arrangeret i 1976 af den franske vinkøbmand Steven Spurrier, der udelukkende solgte franske vine. Der skulle dystes i to kategorier: Cabernet Sauvignon og Chardonnay. For Frankrigs vedkommende betød det rødvin fra Bordeaux og hvidvin fra Bourgogne. Begge områder regnes dengang såvel som i dag, for to af verdens bedste vinregioner. Amerikanerne stillede med vine fra Napa Valley, Californien. Og de vandt en overraskende sejr, som der stadig skrives og debatteres om den dag i dag.
Stag's Leap Wine Cellars årgang 1973 vandt i kategorien Cabernet Sauvignon, med Château Mouton-Rothschild på andenpladsen. Chateau Montelena 1973 vandt i kategorien Chardonnay, med Meursault Charmes Roulot på andenpladsen.
Episoden gav genlyd i hele verden, da der ikke blot blev sat spørgsmålstegn ved fransk vins enerådighed på toppen, men også fordi franskmændene selv tog fejl! Dagen var vigtig, fordi det pludselig blev tydeligt for enhver, at verdens bedste vin ikke behøvede at komme fra Frankrig, men kunne komme fra den lokale baghave. Den slags motiverer til fornyelse og forædling, til gavn for forbrugerne. Det er vi mange der har sat pris på siden, for de franske vine er jo også blevet bedre siden. Alle er på tæerne og kæmper om dig - forbrugeren.