Vi fixer din nye favoritvin!



Chardonnay

Rundt om Chardonnay
I Bourgogne hævdes det, at Chardonnay ikke smager af noget. Det er derimod områdets helt særlige jordbund og klima, der giver vinen sin særlige smag. Men siden den fadvante drue flyttede hjemmefra og fandt nye steder i verden at gro, har den vist, at den ikke blot ændrer sig, alt efter hvordan den behandles i vinkælderen, men også efter hvor den bor. I USA er man særlig kendt for at lave rige og fede vine på Chardonnat, hvor der virkelig er value for money.

Chardonnay er en af verdens mest beplantede og populære druesorter, der står bag på alt lige fra knastør Champagne og elegante hvide Bourgogner til fyldige amerikanere med smæk på fadet.

Chardonnay var den populære pige i klassen gennem slutningen af 80’erne og godt ind i 90’erne. Der var tale om en regulær Chardonnay-mani, hvor verdens totale areal med Chardonnay-planter firedobledes. Chardonnay blev synonym med ’hvidvin’ på amerikansk og overalt i verden kastede vinmagere såvel som vinnydere sig over den formidable hvidvinsdrue.

Har du fundet din foretrukne Chardonnay? 

Druens stil
Chardonnay er en krydsning af den blå drue Pinot Noir og den hvide Gouais Blanc og menes (ligesom Pinot Noir) at have Bourgogne stående på fødselsattesten. Chardonnay er ikke en aromatisk drue. Det betyder, at druen ikke dufter og smager af særlig meget i sig selv, men derimod påvirkes af andre faktorer. Det er også en af grundene til at druen klarer sig så fortrinligt i store dele af verden. Det, der betyder noget for, hvordan den enkelte vin præsenterer sig i glasset, er derfor, hvor den vokser, og hvordan den vinificeres.

Uanset hvor i verden din Chardonnay kommer fra, vil du dog næppe være i tvivl om, hvad du får serveret.

Fadets betydning
Hvor den klassiske, fadlagrede Chardonnay ofte har en cremet, blød og nærmest smøragtig tekstur, så findes den sprøde, slanke og mineralske stil hos Chardonnay-vine, der ikke har fået fadlagring. Vi har i shoppen flere såkaldte "unoaked" Chardonnay's der altså er lagret på stålfade.

Om vinen lagrer på stål eller egefad har stor betydning for vinens stil. Lagring på egefad giver en mere fed, toastet og smøragtig smag, som vi kender det fra de klassiske fadlagrede Chardonnay-vine, der vandt stor popularitet op igennem 80’erne. Fordi fadet påvirker smagen er der selvsagt forskel på, hvad egefadet giver til vinen afhængig ristningsgraden (light, medium eller hard toast) og fadets ophav (er det amerikansk eller fransk). Her vil de amerikanske fade have tendens til at understøtte sødmen i vinen, mens de franske fade vil understøtte tanninstrukturen.

Når Chardonnay derimod lagrer på rustfri ståltanke, vil resultatet være en langt mere frisk udgave med høj frugtsyre. Det er en skånsom metode, som bevarer vinens stedspecifikke karakteristika. I 1980’erne havde særligt de oversøiske kældermestre deres storhedstid og blev anset som mestrene bag kældermiraklerne, men allerede i 1990’erne startede bevægelsen mod en mere terroirdreven tilgang til vinproduktion, hvor kældermestrene snarere blev fødselshjælpere. Indenfor terroirtænkning er det naturen, der skal tale hele vejen ud i den færdige vin, og man undgår mest mulig menneskelig intervention. Denne bevægelse skete både i den gamle verden, men bestemt også i den nye.

​Stedets betydning
Chardonnay fra varmere himmelstrøg såsom Californien vil ofte være mere polstrede og voluminøse i stilen med smagsnoter af tropiske frugter som ananas, mango og papaya. De vil oftest være velegnede til fadlagring og vil typisk have mere smæk på smagen, end de mere elegante og mineralske varianter fra køligere egne.

Credit: Kjær og Sommerfeldt

Normalpris 249,00 kr
Normalpris 129,00 kr
Normalpris 249,00 kr
Normalpris 199,00 kr
Udsalgspris 1.895,00 kr Normalpris 2.347,00 kr Udsalg
Udsalgspris 995,00 kr Normalpris 1.073,00 kr Udsalg
Normalpris 249,00 kr
Normalpris 249,00 kr
Udsalgspris 149,00 kr Normalpris 169,00 kr Udsalg
Udsalgspris 199,00 kr Normalpris 229,00 kr Udsalg