
Om vinen:
Det her er forrygende Pinot Noir til spotpris. Det burde være umuligt at pakke mere dirrende saftig Pinot-frugt ned i en flaske vin end Begude gør med denne charmør: Lyse kirsebær og vilde hindbær kappes med en flot mineralitet om at komme til orde i glasset! Mmmm...
Domaine Begude er en 29 hektar stor familieejet ejendom med marker i 320 meters højde for foden af Pyrenæerne. I spidsen for Begude står det engelske ægtepar Catherine og James Kinglake, der startede vingården op i 2003. Vi er i Limoux i det sydlige Frankrig, hvor vingården blev grundlagt i slutningen af det 16. århundrede og i dag stadig dyrker det helt specielle terroir i området. Der er tale om elegante cool climate-vine, der får masser af struktur og mineralitet fra det kølige klima på skråningerne og den lange vækstsæson. Udbytterne er holdt ekstremt lavt - under 20 hl/ha for de enkelte vines vedkommende og domænet drives økologisk.
Smagsnoter:
Boysenbær, flint, hindbær, kirsebær, skovbær
Sammensætning med mad:
And, gris, kylling
Fakta:
- Druer: 100% Pinot Noir
- område: Languedoc, Limoux
- Alc: 13,5%